Kom til klassisk sang hos mig!
Jeg underviser i den klassiske vejrtrækning for klassisk sang, som mange sangere kan være mange år om at lære – sådan behøver det ikke at være.
Jeg underviser dig i, hvordan du fra start bruger din vejrtrækning korrekt, så du får et godt fundament, hvor du ikke trætter din stemme – dit instrument – men tværtimod bruger den som støtte og styrke i dit udtryk.
Jeg er selv uddannet klassisk sanger og har sunget i snart 20 år, de seneste år som tenor i Hørsholm Kirke.
Mine sangelever kommer oftest til mig med et ønske om at ”få fat” i deres sangstemme, lære den bedre at kende, og derigennem blive bedre til at synge f.eks. salmer og klassiske sange. Andre elever er amatørkorsangere, der ønsker bedre vejrtrækning, stemmestyring og en større klang.
Kontakt mig for at høre mere om sangundervisning og hvordan jeg kan hjælpe dig med dine mål. Jeg underviser i Helsinge, Nordsjælland.
Privat sangundervisning – sådan foregår det
Mine lektioner varer 45 minutter. Vi fokuserer til at begynde med primært på korrekt vejrtrækning og stemmestøtte. Du tager en sang, vise eller salme med, som du kunne tænke dig at synge – og med udgangspunkt i den får du undervisning i at bruge dit sanginstrument mest optimalt – også med henblik på klang og udtryk.
Pris pr. sanglektion: 750 kr.