Stormsmusik.dk - Sangskrivning, koncerter og undervisning til institutioner, virksomheder og private

Om mig

Jeg kan ikke mindes et tidspunkt, hvor musikken ikke har været den altdominerende grundtone i mit liv.

Som ung hang guitaren altid på min skulder, og mit fokus var altid på at opdrive de sidste nye computerprogrammer, der kunne få musikken fra mit hoved og ned på noder og afspilningsprogrammer.

I mine 20’ere fandt jeg ud af, at jeg havde et helt særligt sangtalent; en ældre operasangerinde tog mig under sine vinger – og det blev startskuddet på godt 12 års professionel sangundervisning hos flere førende danske operasangere og en voksende kærlighed til det klassiske sangrepertoire.

I dag lever jeg af musikken – og jeg elsker mine arbejdsdage!

Særligt, når jeg bliver spurgt, om jeg vil skrive en virksomheds jingle, en børnehaves helt egen sang eller en hjertevarm festsang, der med få ord og toner rammer essensen af f.eks. fødselaren, konfirmanden eller brudeparret.

Musik ER magisk; den løfter, samler og livgiver!

På hjemmesiden her kan du læse meget mere om, hvad jeg tilbyder – og finder du ikke, hvad du søger, er jeg altid kun en opringning væk. Jeg glæder mig til at tale med dig!
Hilsen Storm